Teoretisk overblik
Her er et overblik over hvilke teorier som er blevet brugt til aktiviteterne og en mindre forklaring om hvad de indeholder
Flow
Der er størst chance for, at en flow linende tilstand opstår, hvis en række forudsætninger er til stede i miljøet: Der skal være frihedsgrader og mulighed for indre styring, så man er aktivt med tænkende og interesseret. Der skal være mulighed for at være målrettet og fokuseret, så man ved, hvad man er i gang med, og man skal kende reglerne for, hvornår man kan bede om hjælp, og hvad man selv kan gøre. Der skal være fleksibilitet, så der er mulighed for at graduere udfordringerne, så de passer til kompetenceniveauet - hvis man er underudfordret, keder man sig, og er man overudfordret, kan man blive angst, og ingen af delene er godt for én. Det skal være let at følge med i, hvordan det går.
Slåskultur
Slåskultur handler ikke om at lære børn om at man skal slås. Det handler om at lære børn hvordan man respektere grænser, hinanden og om hvordan man kan have det fedt uden at skulle vinde al ting. "jeg har aldrig tabt en kamp eller et spil. Jeg har lært hvordan jeg bliver bedre". Det er den indstilling som, igennem slås kulturen, gerne skulle komme til syne. Slåskultur er også en måde hvorpå man kan vise børn og unge hvorledes man skal agere i tilfælde at tingene kommer til at bryde andres grænser. Man bliver givet redskaber som kan hjælpe med til at man kan hånetre konflikterne som måske kunne komme, hvad en det er i skolegården eller til en fritidsaktivitet.
Pædagogisk idræt
Pædagogisk idræt er aktiviteter som benytter kroppen til at skabe et læringrum for deltagerne, i dette tilfælde børnene/eleverne. Gennem pædagogisk idræt kan man komme op med læringstemoder som er et alternativ til "røv til sæde" undervisningen, som ellers har været en fast uddannelses form igennem mange år. Den pædagogiske idræt "tvinger" børnene, men også underviser/pædagogen, til at være aktive og udfordre og udforske mulighederne som findes over alt. Pædagogisk idræt benytter samtidig mange af de enkeltstående teorier som er i pædagogik og samler dem i forskellige aktiviteter. Dette er en god udbygning til UUV (understøttende undervisning).
Det fælles tredje
"Det fælles tredje" er en måde hvorpå man kan skabe et sammenhold mellem personer, som på anden vis ikke ville have noget til fælles med hinanden. "Det fælles tredje" kunne f.eks. være en aktivitet man sætter op, hvor alle deltager på lige fod med hinanden. Det kunne dog også være at man, på to mands hold, sætter sig ned og skaber noget sammen. Dette gør at man kan relatere til det man har skabt sammen, eller til den aktivitet som har været fælles om. Igennem denne relation bliver det så nemmere at kommunikere og skabe et tillidniveau som kan benyttes i andre relationer i fremtiden. pædagoger kan f.eks. benytte denne relation til at hjælpe børn og unge, eller andre brugere, med problemer som kunne opstå.
De tre basis sanser
Den Vestibulære sans, også kaldt labyrintsans, har med ligevægt at gøre. Bag øret sidder en slags snegl med væske i. Denne Sans er med til at danne balancen. Hvis væsken bag øret ikke kommer i røre jævnligt, kan det skabe en mindsket balance i os.
Vestibulæresansen – Labyrintsansen:
Kinæstesisansen – Muskel- og led sansen:
Den Kinæstesisans er den sans som giver fornemmelsen af ens muskler og led, derfor også kaldt muskel- og ledsansen. Det er denne sans som giver os muligheden for at føle os selv i den krop vi nu engang har. Til tider er børn meget voldsomme ved sig selv og virker som om de forsøger at slå sig men ofte er det fordi de forsøger at mærke sig selv. ved at afprøve kroppens grænser lære de den også at kende og kan bedre sætte sig ind i de begrænsninger som den har.
Taktilsansen – Følesansen:
Taktilsansen er den vi bruger til at føle og røre med. Det er sansning som kommer igennem huden og kan give følelsen af at noget røre ved dig. Denne sans er meget vigtig for børn at udvikle i en tidlig alder da man ellers kan komme til at udvikle berørings angst.
​
​
Alle disse sanser er tæt forbundende og der er debat om hvorvidt de påvirker hinanden eller alle om de alle berøres samtidig. men en ting er sikkert. De er en vigtig del af udviklingen af individet.
Visualiserings teknik
Visualiserings teknikker er med til at gøre det nemmere for børn at huske forløbet. den teknik som benyttes til denne aktivitet kan også kaldes for Vejen Frem. ​Meningen med dette er at man laver en visuel vej som deltagerne kan følge. Dette gør at børnene har muligheden for at se forløbet som en rejse.​ Ved ar skabe en visuel effekt som denne kan man sikre at børnene har et overblik over forløbet.
​
Opsætning af kortet:
​Forløbet følger de faste linjer, som skaber vejene mellem aktivitetens faste punkter. Disse punkter vil hver være tillagt en undervisnings del. Der forekommer også stilbedelinjer. Disse er der i tilfælde af at deltagerne kunne få behov for at komme tilbage til et bestemt punkt for at gennemgå det en gang til.
​Skrift som er opsat med rødt er for at vist børnene at man ville kunne springe over en del af "ruten frem". Dette bør dog kun gøres hvis alle deltagerne har fuldt ud styr på hvorledes resten af opsætningen forholder sig. I dette tilfælde ville genvejen resultere i at deltagerne ikke ville kunne agere korekt i spillet, derfor er skriften rød og markere at der er fare i dette område. ​
PERMA
-
P - Positive Følelser og hvordan de spiller en rolle i alt fra innovation til god ledelse og personlig udvikling
-
E - Engagement og de muligheder det giver os når vi kender og bruger vores personlige styrker
-
R - Relationer og betydningen af den kultur og trivsel vi opbygger i teams og organisationer
-
M - Meningsfyldthed og hvordan denne er afgørende for at leve et liv med betydning for en selv og andre
-
A - Accomplishments (mål) og forståelsen for styrken af ens drivkraft, når mål tager udgangspunkt i hvem man er, frem for hvem man tror, man bør være.
Didaktik
Didaktik er det værktøj som ligger forude for mange aktiviteter. Det er den måde hvorpå man kommer frem til aktivitetens opsætning og indblik i forskellige pædagogiske tilgange. Ved at f.eks. at benytte et K1 skema, som tager udgangspunkt i pædagogisk idræt, giver man en god mulighed for at andre kan tage aktiviteten og benytte den på samme eller en ny måde.
Klik på mig for at se et K1 skema