Metoder, teori og didaktik
Det som ligger bag alle aktiviteter og spil
Flow
Der er størst chance for, at flow opstår, hvis en række forudsætninger er til stede i miljøet: Der skal være frihedsgrader og mulighed for indre styring, så man er aktivt medtænkende og interesseret. Der skal være mulighed for at være målrettet og fokuseret, så man ved, hvad man er i gang med, og man skal kende reglerne for, hvornår man kan bede om hjælp, og hvad man selv kan gøre. Der skal være fleksibilitet, så der er mulighed for at graduere udfordringerne, så de passer til kompetenceniveauet - hvis man er underudfordret, keder man sig, og er man overudfordret, kan man blive angst, og ingen af delene er godt for én. Det skal være let at følge med i, hvordan det går, det vil sige, at den løbende evaluering er en positiv oplevelse. Hvis evalueringen er en negativ oplevelse, vil mange nemlig holde op med at evaluere, og dette vil resultere i at man træder ud af flow. Sidst, men ikke mindst skal det være muligt at koncentrere sig, at man ikke hele tiden bliver forstyrret.
Handlekompetencer
Altså de erfaringer man gør sig i Produkterne, skal give en mulighed for at kunne handle korrekt i andre situationer uden for det pågældende produkt. Handlekompetencer er et dannelsesideal. Det er således, hverken en undervisningsmetode eller et mål, der kan nås. Handlekompetencer er noget som, man udvikler gennem hele livet og som kan blive vist igennem produkterne i Artamis. Disse handlekompetencer skal udvikles, så man kan bruge dem i skole, på arbejdet eller i privatlivet. De almene handlekompetencer gør at man kan klare sig i et demokratisk samfund.
Slåskultur
Slåskultur handler ikke om at lære børn om at man skal slås. Det handler om at lære børn hvordan man respectere grændser, hinanden og om hvordan man kan have det fedt uden at skulle vinde al ting.
"jeg har aldrig tapt en kamp eller et spil. Jeg har lært hvordan jeg bliver bedre". Det er den indstilling som, igennem slås kulturen, gerne skulle komme til syne. Slåskultur er også en måde hvorpå man kan vise børn og unge hvorledes man skal agere i tilfælde at tingene kommer til at gå lidt over gevin. Man bliver givet redskaber som kan hjælpe med til at man kan håntere konflikterne som måske kunne komme, hvad en det er i skolegården eller til en fritidsaktivitet.
Kommunikation
I vores produkter er det vigtigt at deltagerne får lov at bevæge sig frit rundt i de forskellige roller ind for transarktionsanalysen. Minionsne som er med til de enkelte produkter il have forskellige roller i selv spillet som kan koble sig op på transaktions analysen.
Voksen: den rolle som vil blive varetaget som den primære.
Det frie barn: dette er en rolle som minionesne vil påtage sig i det tilfælde at deltagerne vil kunne styre tingene selv uden indblanding udefra.
Det tilpassede barn: denne rolle bliver gerne tildelt minions som ikke helt er rutineret nok i deres karakter. Disse personer er med som hjælp til deltagerne og har kun indblik i ting som kan hjælpe grupperne igennem de opgaver som vil blive stillet i de enkelte produkter.
Kritisk forældre: de minions som påtager sig denne rolle vil gøre dette som en karakter i et produkt. Hvis der er deltagere som begynder at føle sig utryg ved disse karaktere vil den pågællende minion skifte over til den Omsorgsfylde forældre eller Voksen rollen.
Omsorgsfuld forældre: de minions som varetager denne rolle gør det enten som en påtager rolle i den karakter de spiller er pga. en uoverensstemmelse der er sket i produktets forløb. Hvis denne uoverensstemmelse kræver at en hjælper skal være omsorgsfuld, vil denne personen overgå til denne rolle uanset hvilken karakter eller rolle personen ellers befinder sig i på det givende tidspunkt.
Det fælles tredje
"Det fælles 3" er en måde hvorpå man kan skabe et sammenhold mellem personer, som på anden vis ikke ville have noget til fælles med hinanden. "Det fælles tredje" kunne eks. være en aktivitet man sætter op, hvor alle deltager på lige fod med hinanden. Det kunne dog også være at man, på to mands hold, sætter sig ned og skaber noget sammen. Dette gør at man kan relatere til det man har skabt sammen, eller til den aktivitet som har været fælles om. Igennem denne relation bliver det så nemmere at kommunikere og skabe et tillidniveau som kan benyttes i andre relationer i fremtiden. pædagoger kan eks. benytte denne relation til at hjælpe børn og unge, eller andre brugere, med problemer som kunne opstå.
De Narrative rammer
Narrativ kan være en fortælling, som man kan skabe omkring sig selv ”den gode fortælling”. En som man kan leve op til og som kan have indvirkning på hvorledes man reagerer. I andre tilfælde kan det være en historisk opsætning som skaber rammerne for en leg eller lignende. Fælles er dog at brugen af det Narrative er med til at skabe indlevelse. Den narrative opsætning som bliver brugt i Artamis, er taget ud fra forskningsprojektet ”Rollespilsprojektet – forskningsprojekt om rollespil som kreativ og motiverende læringsplatform”.
