Sanserne
​
Ligevægtssansen er nødvendig for at holde balancen. Den kan deles op i den dynamiske og den statiske ligevægt. Begge er med til at vurdere hvordan man står i forhold til tyngdekræften, så ændringen af hanstigeheden man bevæger sig i bliver registreret, og dermed gør at man er i stand til at holde balancen.
Den kinæstesiske sans kan også omtales som sene sansen og stillingssansen. Kinæstesisansen er som labyrint- og taktilsansen også en ubevidst sans og bygger oven på de disse to. Det er derfor alt afgørende for denne sans, at de to andre sanser er velfungerende. Kinæstesisansen registrerer, i hvilken spændingstilstand musklerne er, og i hvilken stilling kroppen er.
​
Falkenberg Nielsen O, Bojsen-Møller MJ. Anatomi og fysiologi. Kbh.: Munksgaard; 2012. 516 sider, illustreret i farver. (Hånden på hjertet)
FLOW
​
Der er størst chance for, at flow opstår, hvis en række forudsætninger er til stede i miljøet: Der skal være frihedsgrader og mulighed for indre styring, så man er aktivt medtænkende og interesseret. Der skal være mulighed for at være målrettet og fokuseret, så man ved, hvad man er i gang med, og man skal kende reglerne for, hvornår man kan bede om hjælp, og hvad man selv kan gøre. Der skal være fleksibilitet, så der er mulighed for at graduere udfordringerne, så de passer til kompetenceniveauet - hvis man er underudfordret, keder man sig, og er man overudfordret, kan man blive angst, og ingen af delene er godt for én. Det skal være let at følge med i, hvordan det går, det vil sige, at den løbende evaluering er en positiv oplevelse. Hvis evalueringen er en negativ oplevelse, vil mange nemlig holde op med at evaluere, og dette vil resultere i at man træder ud af flow. Sidst, men ikke mindst skal det være muligt at koncentrere sig, at man ikke hele tiden bliver forstyrret.
​
Andersen, F.Ø. & Hansen. (2013): Flow i hverdagen - navigation mellem stress, kaos og kedsomhed
Grundlag for fysisk aktivitet
​
Der er en lang række fordele ved at være fysisk aktiv, på trods af dette faktum viser undersøgelser at relativt mange ældre ikke er fysisk aktive. Der er flere sygdomsforebyggende og sundhedsfremmede gevinster ved fysisk aktivitet, og samtidigt har det at være fysisk aktiv den afgørende betydning for, at især ældre opretholder deres funktionsevne og dermed evne til at opretholde dagligdagsaktiviteter. Det er derfor væsentligt at gøre en ekstra indsats for at motivere den ældre befolkning til at dyrke motion, da det har positiv effekt på det fysiologiske, psykologiske og de sociale aspekter. Fysisk aktivitet kan samtidigt fremme velvære, sjov, glæde og skabe venskaber og sociale netværk.
Vi mister neuroner hver dag, men hjernen kompenserer ved at etablerer flere kontakter mellem tilbageværende hjerneceller. Men med tiden vil ændringerne i hjernen give konsekvenser ved funktioner som balancen, bevægelsen, kognitiv funktion og hukommelse. Med alderen nedsættes smidighed, styrke og udholdenhed, samt et større tab i muskel- og knoglevov som medfører langsommere og stivere bevægelser. Det er især de grove bevægelser såsom sæde-, lår- og benmuskler som bliver markant langsommere og disse muskelgrupper anvendes især til balance og bevægelse. Ældres gang ændres derfor til at blive mere tøvende, med en bredere fodstilling og kortere skridtlængde og let forover bøjning af overkroppen samt nedsat sving i armene hvilket medfører øget risiko for fald.
Den onde cirkel:
Tab af muskelmasse og immobilitet bidrager til yderligere reduktion af knoglemassen hvilket medfører yderligere immobilitet som accelerer tabet af muskelmassen. Ved tab af knoglemasse øges risikoen for osteoporose og dermed øges risikoen for alvorlige frakturer.
​
http://www.egv.dk/media/25003/aeldre_og_fysisk_aktivitet.pdf
​
Teori og litteratur
Zone for nærmeste udvikling
​
Lev Semyonovich Vygotsky (1896-1934), russisk psykolog og pædagogisk tænker, formulerede begrebet ’nærmeste udviklingszone’, der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere over forholdet mellem læring og udvikling. ’Nærmeste udviklingszone’ er karakteriseret ved, at barnet her med voksenstøtte (eller støtte fra en mere kompetent kammerat) kan udføre praktiske og mentale handlinger, som de ikke er i stand til at udføre alene, hvor igennem det bidrager til sin egen læring. Med denne tilgang hævdede Vygotsky, at læring er forløber for udviklingen, at den så at sige trækker udviklingen efter sig og med sig. Men begrebet ’nærmeste udviklingszone’ har ikke kun relation til pædagogens og lærerens rolle men også til barnets leg, idet Vygotsky mente, at børn i leg faktisk konstruerer ’nærmeste udviklingszone’, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin.
​