top of page

Teorier der er fælles i flere at aktiviteterne

Flow

Der er størst chance for, at flow opstår, hvis en række forudsætninger er til stede i miljøet: Der skal være frihedsgrader og mulighed for indre styring, så man er aktivt medtænkende og interesseret. Der skal være mulighed for at være målrettet og fokuseret, så man ved, hvad man er i gang med, og man skal kende reglerne for, hvornår man kan bede om hjælp, og hvad man selv kan gøre. Der skal være fleksibilitet, så der er mulighed for at graduere udfordringerne, så de passer til kompetenceniveauet - hvis man er underudfordret, keder man sig, og er man overudfordret, kan man blive angst, og ingen af delene er godt for én. Det skal være let at følge med i, hvordan det går.

“Begrebet leg står på ejendommelig måde uden for alle de tankeformer, hvori vi ellers plejer at udtrykke det åndelige og sociale livs struktur. ” (Huizinga 1963: 15)

 

Leg kan i følge Huizinga hverken begrebsliggøres, beskrives eller indfanges i et enkeltstående teoretisk perspektiv. Derfor udsender leg noget særligt og skaber en situation med sin helt egen kvalitet. En kvalitet som deles og som skaber en god følelse for deltagerne. 

Leg er en indre motiveret og lystfuld, samt på sin vis frivillig, aktivitet. Den er lystbetonet uden nødvendigvis at være behagelig. Den opleves som følelsesmæssig, betydningsfuld, tilfredsstillende og meningsfuld, for dem der deltager på lige fod med hinanden i selve legen. 

Leg er en telistisk aktivitet, da ét eller flere af de opstillede mål er motiverende og styrende for aktiviteten. Hvor målet og opfyldelse af samme, er betingelsen for opnåelse af tilfredsstillelse. Vi har fokus på blandt andet den følelsesmæssige og sanselige oplevelse hos deltagerne i legen­.

Målet er her blandt andet at fremme fællesskabet, sammenværd gennem ‘leg & læring’, samarbejde, samt en forståelse, accept og anerkendelse af blandt andet handicap og de personer som det påvirker.

Vi tager dog mest udgangspunkt i de understående teorier.

Teorien benyttes i følgende aktiviteter

Denne teori benyttes i større eller mindre grad på alle aktiviteter som er opsat på denne hjemmeside.

Slås kultur

Teorien benyttes i følgende aktiviteter

Rollespil

Batle

Nerf

Slåskultur handler ikke om at lære børn om at man skal slås. Det handler om at lære børn hvordan man respectere grændser, hinanden og om hvordan man kan have det fedt uden at skulle vinde al ting. 

"jeg har aldrig tapt en kamp eller et spil. Jeg har lært hvordan jeg bliver bedre". Det er den indstilling som, igennem slås kulturen, gerne skulle komme til syne. 

Slåskultur er også en måde hvorpå man kan vise børn og unge hvorledes man skal agere i tilfælde at tingene kommer til at gå lidt over gevin. Man bliver givet redskaber som kan hjælpe med til at man kan håntere konflikterne som måske kunne komme, hvad en det er i skolegården eller til en fritidsaktivitet.

Handlekompetencer

Altså de erfaringer man gør sig i Produkterne, skal give en mulighed for at kunne handle korrekt i andre situationer uden for det pågældende produkt. Handlekompetencer er et dannelses ideal. Det er således, hverken en undervisnings metode eller et mål. Handlekompetencer er noget som, man udvikler gennem hele livet. Disse handlekompetencer skal udvikles, så man kan bruge dem i skole, på arbejdet eller i privatlivet. De almene handlekompetencer gør at man kan klare sig i et demokratisk samfund.

Teorien benyttes i følgende aktiviteter

Denne teori benyttes i større eller mindre grad på alle aktiviteter som er opsat på denne hjemmeside.

Pædagogisk idræt

Pædagogisk idræt er aktiviteter som benytter kroppen til  at skabe et læringsrum for deltagerne, i dette tilfælde børnene/eleverne. Gennem pædagogisk idræt kan man komme op med læringsmetoder som er et alternativ til "røv til sæde" undervisningen, som ellers har været en fast uddannelses form igennem mange år. Den pædagogiske idræt "tvinger" børnene, men også underviser/pædagogen, til at være aktive og udfordre og udforske mulighederne som findes over alt.

Pædagogisk idræt benytter somtidig mange af de enkeltstående teorier som er i pædagogikken og samler dem i forskellige aktiviteter.

dette er en god udbygning til UUV (understøllende UnderVisning).

Teorien benyttes i følgende aktiviteter

Rollespil

Åndernes forbandelse

Batle

Nerf

Frispee spil

"Det fælles 3" er en måde hvorpå man kan skabe et sammenhold mellem personer, som på anden vis ikke ville have noglet til fælles med hinanden. "Det fælles tredje" kunne eks være en aktivitet man  sætter op, hvor alle deltager på lige fod med hinanden.  Det kunne dog også være at man, på to mands hold, sætter sig ned og skaber noget sammen. Dette gør at  man kan relatere til det man har skabt sammen, eller til den aktivitet som har været fælles om. Igennem denne relation bliver det så nemmere at kommunikere og skabe et tillidsniveau som kan benyttes i andre relationer i fremtiden. pædagoger kan eks. benytte denne relation til at hjælpe børn og unge, eller andre brugere, med problemer som kunne opstå.

Det fælles tredje

Denne teori benyttes i større eller mindre grad på alle aktiviteter som er opsat på denne hjemmeside.

Teorien benyttes i følgende aktiviteter
bottom of page